Sommerferie
Nu holder vores trænere og figuranter en velfortjent sommerferie.
Men du er, som altid, velkommen på træningspladsen om mandagen og torsdagen – du kan være heldig at møde andre, som heller ikke helt kan holde sig væk, men officielt holder vi sommerferie. Dog kan du ikke forvente, at klubhuset er åbent.
Efter sommerferien starter vi op mandag den 5. august med ringtræning og lydighed – du skal dog ikke regne med, at der er gruppe C før efter uge 33.
God sommer til jer alle.
Kom til arbejdsdag …
ARBEJDSDAG
SØNDAG DEN 12. MAJ 2019 KL. 9:00
Det er tid til vores årlige arbejdsdag i Kreds 71. Vi trænger gevaldigt til at få ryddet op og udført diverse reparationer.
Det plejer at være en hyggelig dag, hvor vi starter med fælles morgenmad kl. 9:00, og derefter går vi i gang med at få vores træningsbane og klubhus frisket lidt. Arbejdsopgaverne kan bl.a. være:
- Rensning af tagrender
- Rengøring af klubhuset – såvel ude som inde
- Græsslåning af kanter ved klubhus og skjul
- Opsætning af “hegn” mellem bane og p-plads
Alle kan være med, og alle er mere end velkomne – vi tager imod alle med kyshånd.
Formanden hænger en seddel op i klubhuset, hvor man skriver sig på, så vi ca. ved hvor mange hænder der er.
Glæder os til at se så mange som muligt.
Bestyrelsen i Kreds 71
Sommertræningstider
Mandag den 1. april 2019
starter vi vores vanlige sommertræningsdage; mandag og torsdag. Altså ingen officiel træning om lørdagen, men du er altid velkommen til at kigge forbi – måske møder du andre hundetosser på træningsbanen.
Der er selvfølgelig også mulighed for at træne spor. Det aftales fra gang til gang ved træning. Oftest trænes der dog spor inden lydighedstræning på mandage og torsdage. Du kan også altid tjekke vores medlemsside på Facebook.
Sommerens træningstider bliver således:
Mandag
Kl. 18: Ringtræning
Kl. 19: Lydighedstræning og holdtræning for hvalpe og færdselshold/familiehund
Kl. 20: C-træning
Torsdag
Kl. 19: Lydighedstræning (selvtræning)
Kl. 20: C-træning hvis der er figurant
Tid til betaling af træningsgebyr
Så skal der betales træningsgebyr for den kommende sæson i Kreds 71…
Priserne er som følger:
Er du medlem af hovedklubben; Schæferhundeklubben for Danmark er træningsgebyret følgende:
Husstand med 1 hund: 700,- kr.
Husstand med 2 hunde: 1.050,- kr.
Husstand med mere end 2 hunde: 1.400,- kr.
Er du ikke medlem af Schæferhundeklubben for Danmark er træningsgebyret følgende:
Forår: 450,- kr. / pr. hund
Efterår: 450,- kr. / pr. hund
Træningsgebyr skal indbetales til kontonr. 7320 – 0001820898 – og sidste frist for indbetaling er 15/3-19.
HUSK altid at opgive dit navn ved indbetaling af træningsgebyr.