Formandsskifte efter 32 år
Efter dagens generalforsamling i Kreds 71 er der sket skifte på formandens stol.
Vores alle sammens Niels Ove Rasmussen, som har siddet på formandsposten i 32 år har valgt ikke at genopstille i dette herrens år 2023. Vi takker Niels Ove for den KÆMPE indsats han har ydet for Kreds 71 gennem alle årene. Han har været en helt igennem fantastisk formand. TAK.
Det har betydet et skifte på denne post. Lars Ole Klejs har sagt ja til at forsøge sig som formand, selv om det er svært at overtage en stol, som samme person har siddet på i 32 år. Vi ønsker Lars held og lykke på posten, og er glade for han tog springet fra næstformand til formand. TAK.
Et tak til alle de øvrige som i dag har sagt ja til en post i Kreds 71s bestyrelse.
Vil du se hvem der er i bestyrelsen, så gå til siden med bestyrelse.