Lad os så komme i gang …

by Knold
Lad os så komme i gang …
Træning i Kreds 71

Sommerferien er slut i Kreds 71, og vi starter op for fuld kraft på mandag den 8. august kl. 19:00.
Kom og vær’ med – alle er velkomne både nye og “gamle” medlemmer.

Vi er friske og glæder os til at være sammen med en masse andre hundehoveder, som elsker at træne hund.

Håber vi ses.

Billeder fra Sommerprøve 25/6 2016

Billeder fra Sommerprøve 25/6 2016

Så kom billederne fra prøven i går også på.

Det blev en lille sommerprøve med seks deltagere, hvoraf fire bestod og to må på den igen. Til lykke til jer der bestod og held og lykke næste gang til I to, som må prøve igen.

Når resultatlisten er endelig klar, bliver den lagt her på hjemmesiden under prøve – resultater.

Der er desværre ikke så mange billeder og heller ikke af alle deltagere – men tag et kig under billedgalleri – 2016 eller brug linket her

God sommer til alle hunde og hundefører.

Så er der billeder fra Sankt Hans

Så er der billeder fra Sankt Hans
Billede fra Sankt Hans i 2016

Så ligger der billeder fra en hyggelig og regnfyldt Sankt Hans aften i Kreds 71.

Hundesjov med konkurrencer blev gennemført af nogen af vores seje hundefører og hunde – hvor var I bare go’e. Tak fordi I gad lege med – på trods af vejret ikke viste sig fra sin aller bedste side…

Og ild i bålet kom der – tak til Niels Ove og Jørgen for optænding.

Billederne findes her

Hund på kost – eller …

by Knold
Hund på kost – eller …
Sankt Hans i Kreds 71
Ved nu ikke helt om vi sender en hund eller en hundefører af sted på kosten, når vi holder Sankt Hans i Kreds 71.
I hvert fald bliver der sjov og ballade med hundene og selvfølgelig hyggeligt samvær. Vi brænder bål og griller en pølse eller andet spiseligt.
Det er torsdag den 23. juni og vi starter op kl. 18:30 på træningspladsen på Næsgårdvej – bålet bliver tændt omkring kl. 20.
Det bliver hylende sjovt, så kom og vær’ med. Spise og drikke er selvfølgelig til kredsens altid rimelige priser.